Tilbage til forsiden
Sidste nyt
Rejsekataloger
Artikler skrevet af personer tilknyttet til Shanticenter.dk
Billeder fra Østen
Lidt om os selv
Kalender over aktiviteter som rejser og kurser
Links til andre interessante hjemmesider

Karin Shanti            Tlf. 97931073     shanticenter@gmail.com

I 1970 stødte jeg første gang på Østens filosofi, da den indiske Guru Maharaji besøgte Danmark. Kort efter kom Kalu Rimpoche,H.H. Dalai Lama og H.H.Karmapa som er tibetanske lamaer. Jeg var overvældet over den store kærlighed og visdom disse oplyste Mestre besad, og et eller andet sted tror jeg, at det hele virkede ” bekendt” på mig,.

Jeg drog i 1975 af sted, i et gult folkevognsrugbrød til Afganistan, Parkistan,Persien, Indien, Ladakh og Nepal. Selve turen kom til at vare 1 ½ år, men indeni vidste jeg, at dette kun var begyndelsen til gensynet med mit ”hjemland” , og at dette ville præge mig resten af livet. Jeg har siden den tid, jævnligt rejst til Indien, Nepal, Sri Lanka, Tibet, Ladakh, Sikkim, Thailand, Tyrkiet, Kina, Burma m.m. Jeg har vandret i Himalayas bjerge og boet på forskellige klostre og ashrams, samt mødt utallige oplyste kvinder og mænd på disse kanter, som har indviet mig i Østens mystik og filosofi og gammel Vedisk viden.

Jeg har besøgt Amma, Sai Baba, Swamiji, Sri Sri Ravi Shankar, Dalai Lama; Karmapa m. fl. og mange andre nulevende indiske samt tibetanske yogier, mystikere, oplyste mestre m.m. Har foretaget retreats med den Vietnamesiske zen mester Thich Nhat Hahn. Jeg har været introduceret til Sufiernes mystisisme og Mestrenes trance danse "De Hvirvlende Dervisher" under Pir Vilayat Khan. Jeg har desuden studeret tibetansk Tantra under forskellige lamaer bl.a. Tenga Rimpoche. Pranayama og yoga i Sivanandas ashram i Sydindien, samt deltaget i adskillige Vipassana retreats i både Europa og Asien. Jeg har modtaget utallige indvielser igennem årene igennem bl.a. buddhismens mange Rimpoches og diverse oplyste mestre.

I 1989 havde jeg en nærdøds oplevelse som bevirkede, at jeg fik løftet sløret til andre dimensioner og virkeligheder. Dette ændrede fuldstændig min forståelse af den åndelige verden samt hele mit jordiske liv.

Jeg har desuden arbejdet som journalist med speciale i alternative livsformer og helbredelsesmetoder igennem de sidste 20 år. Har holdt adskillige lysbilledforedrag, skrevet artikler og lavet radioudsendelser om det holistiske, samt om mine mange rejser m.m. Jeg har tidligere skrevet en ugentlig ”Naturlægebrevkasse” i Thisted Posten.

Indenfor det alternative er jeg er uddannet akupunktør i Danmark i 1990. Har desuden arbejdet og taget flere videregående kurser på Sri Lanka, hvori også homeopati indgår. Jeg har igennem en årrække arbejdet som frivillig på Sri Lankas statshospitals akupunktur afdeling.

Er uddannet i dybdeterapi, regressionsterapi, rebirthing og samtaleterapi på Institut for Dybdeterapi.

Adskillige kurser i Ayurvedisk indisk helbredelse, er kommet til mig, igennem mine mange rejser til Indien.

Jeg har endvidere flere uddannelseskurser i yoga og pranayma i ”Sivanandas Yoga ashram” i Neyar Dam i Indien.